På TRX-holdene træner du under supervision af en fysioterapeut, som er uddannet certificeret TRX instruktør.
Træningen henvender sig til dig, som søger en mere individualiseret træningsform, hvor der er fokus på netop dét, du har behov for at træne.
Formålet er bl.a., at øge din kropsbevidsthed og viden om et mere hensigtsmæssigt bevægemønster samt opbygge styrke og udholdenhed, fleksibilitet og stabilitet, koordination og balance.
Træningsformen adskiller sig fra den mere konventionelle træning ved at involvere flere led og muskler på én gang - udelukkende med egen kropsvægt. Du lærer at være mere bevidst om egen kropsholdning, hvorved træningen bliver langt mere funktionel og direkte overførbar til din hverdag, og du vil få viden og brugbare redskaber, som kan hjælpe dig i din dagligdag.