​​Osteopatisk baby-behandling og behandling af børn.

Jeg behandler nyfødte, babyer og børn i alle aldre.

Baby Osteopat – behandling af babyer 0 – 1 år

Fødslen kan være en hård start på livet for de helt små. Mor og barn har været udsat for mange påvirkninger – uanset hvor nemt og gnidningsfrit fødslen er foregået. Derfor er det gavnligt at få et babytjek hos en osteopat.

Det er relevant med en vurdering, hvis dit barn

- græder meget og er utrøstelig.

- ​har søvnbesvær og er meget urolig.

- ​døjer med kolik eller refluks.

- har en asymmetrisk nakke- og hovedstilling (torticollis).

- har kranie-asymmetri eller et fladt baghoved.

- har udfordringer med amning.

- har et asymmetrisk bevægemønster.

- har en favorit-side at dreje hovedet til.

- ligger som en "bananform".

- ikke bruger begge arme eller begge ben lige meget.

- græder, når man berører hovedet, nakken eller skulderen f.eks. når barnet skal have tøj på.

Derfor anbefales Osteopati

Der kan være mange grunde til at graviditeten eller fødslen giver problemer – der kan f.eks. være ubalancer og skævheder i kroppen…

Din baby kan have haft en uhensigtsmæssig stilling i livmoderen, som medfører en ubalance i barnets kranie eller hovedstilling. – Barnet kan ha’ vendt forkert, enten som en sædefødsel eller med ansigtet mod moderens skamben. Ideelt set, i den sidste del af fødslen, vender barnets ansigt mod moderens korsben. Men hvis barnet ikke ligger optimalt, kan det ha’ været udsat for en uhensigtsmæssig trykpåvirkning. - Fødslen kan også ha’ været meget lang eller meget hurtig, hvilket kan resultere i en påvirkning af barnets generelle velbefindende.

Andre mulige scenarier, der kan påvirke barnets velbefindende: Akut kejsersnit, tidlig vandafgang, kunstig igangsættelse af fødslen, brug af sugekop, brug af morfin eller lignende.

Hvor mange gange skal din baby behandles hos Osteopaten?

Det kommer helt an på situationen, mængden af ressourcer og graden af udfordringer. Mange problemer retter sig efter 2-3 sessioner – så retter ubalancerne sig og barnet formår selv at kompensere.

Hvordan foregår behandling af din baby hos Osteopaten?

Jeg spørger grundigt ind til problemområder, hvilket danner grundlag for en osteopatisk undersøgelse. Jeg kontrollerer bevægelighed og symmetri i hofterne, bækkenet, rygsøjlen, nakken og kæben. Jeg mærker efter spændinger i kroppen, rundt om hovedet - og tungens funktion og sutteteknik evalueres. Osteopaten benytter blide teknikker, bl.a. mobilisering af leddene, afspænding af bindevævet samt kraniel osteopati.

Barnets motoriske evner vurderes f.eks.

·​om barnet kan ligge på maven og aktivere sine ryg- og nakkemuskler.

·​om barnet bevæger sig hensigtsmæssigt i forhold til sin alder – griber efter ting, ligger på maven, sidder selv, står på alle 4, kravler eller står op (grovmotorik).

·​om barnet griber ud efter ting med begge hænder, flytter ting fra den ene hånd til den anden eller benytter pincetgreb (finmotorik.)

Tryghed for dig og dit barn

For dig og dit barn er det vigtigt at føle sig tryg og afslappet i behandlingssituationen. Så hvis det er muligt, igangsætter vi behandlingen, allerede første gang I er her. Men der er dog grænser for, hvor meget stimulering en lille baby tåler den første gang – behandlingen vil altid være på barnets præmisser. Derfor kan der være behov for flere sessioner, før der viser sig en effekt.

Priser

Baby-behandling

30 minutter: kr. 500,-

Kontakt os

MidtVest Osteopati & Fysioterapi

Sports Alle 4, 7480 Vildbjerg

Klik her for rutevejledning

Telefon: 97 13 23 44

Åbningstider

Kontortid:

Mandag

​Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

8.00 - 14.30​

8.00 - 14.30

Hjemmearbejdsdag

8.00 - 14.30

8.00 - 13.00

Følg os på Facebook